Folkets park blev oprettet i sommeren 1971 af slumstormerbevægelsen på Nørrebro. Nedrivningerne på det indre Nørrebro havde gjort det muligt at oprette grønne områder, men da kommunen ikke var interesseret i at tage nogle initiativer på dette tidspunkt, tog folk på Nørrebro selv initiativer til at oprette en park. Om efteråret besatte man så den gamle fabrik, der lå ved siden af. Det var omtrent samtidigt som Christiania blev besat. Beboerne i "den Sorte Firkant" havde i mange år manglet åndehuller i et tæt bebygget boligområde,de ser nu at der opstår tomter efter at mindre industriejendomme,huse der rene brandfælder bliver nedrevet,de anmoder kommunen om at få anlagt grønne områder,på de steder ,der ofte står ubenyttede hen i årevis.Men beboerne får kun negative svar fra Rådhuset.Aktive beboere og slumstormere går nu sammen og 1 maj 1971 går de ind og opretter selv et grønt område, som de kalder Folkets Park i Stengade 52, men der er andre planer på Rådhuset,området skal plastres til med betonbyggeri.Beboerne får nu dannet en forhandlingsgruppe, der forhandler sig til at overtage et område med tre fabriksbygninger,som ifølge planerne skal nedrives i vinteren og foråret. Ifølger Jan: "Aktivisterne mener det bliver for koldt at sidde i parken hele vinteren så de beslutter sig til,at nu kan det være nok.Den 12 sep.indtager og istandsætter en ejendom fra 1920
som er i god stand,og fortsætter deres fælles aktiviteter som
startede i parken.Som det var nu ville kommunen slet ikke forhandle mere"om 14 dage skal i være ude, det har vi politiet til "Beboerne har nu gjort huset istand og mener det er deres ret at have et sted hvor man kan holde møder,spille musik.drikke kaffe og snakke sammen uden værtshuslarm |
|
Her er et exempel på en uge i Folkets Hus Allan startede at spille sammen med en folkedanselærer allerede i 1972, men resultatet var ikke tilfredstillende. Allan var dengang bunden af noder, og danselæreren var mere interesseret i at fortælle folk hvad de gjorde forkert, end hvordan man kunne lære at gøre det rigtigt. Her kan du læse et interview med Allan om hvordan folkemusikken startede.
Fra 1974 begyndte man at spille spillemandsmusik om onsdagen i caféen på 1. sal. Det var spillemandsgruppen "Steens venner" der startede. I 1975 havde man et repertoire af 25 melodier. De blev mest spillet Fynbo Hopsa og Vals. Den danse brugtes fordi de ikke er så indviklede at folk, der aldrig har prøvet at danse de gamle danse før, også kunne være med. |
|
Efterhånden var pladsen for trang i Caféen og man gik fra ca. 1977 om onsdagen op i det store rum på 2. sal. Her kom efterhånden 100-200 mennesker hver onsdag, og spillede og dansede. De fleste danse var par-danse, og man lærte dem simpelthen ved at spørge, en man kunne se kunne om man ikke kunne lære dansen. Vi dansede også nogle tur danse og kredsdanse såsom: Baglæns Kontrasejre, hvor Nils Krohn gav en kort introduktion før dansen gik igang. Specielt populær var "Kyssedansen" hvor man stillede op i runkreds mens en (ofte flere, for rundkredsen var stor) gik rundt i midten med et tørklæde, og fik lov at fange en i kredsen for at give vekommende et knus.En anden populær melodi var Svängrumpa, hvor man dansede i en lang række og lavede forskellige figurer. Emerik spillede for på sopransaxofon i "Svængrumpa". Ind i mellem blev der danset færødans og hertil sang man "Stolt Signild" og andre gamle ballader. Aften afsluttes med at man sang "Folkets hus sang" og "Når jeg ser et rødt flag smælde", hvorefter der var fælles oprydning. Af hensyn til naboerne, blev der altid stoppet kl 23.00. Da der var mange, der havde lyst at spille videre, gik man på værdshus og spillede.
|
|
DrivhusetI starten gik man på "Drivhuset" i Gartnergade 1. Her blev billiardbordet dækket til, og så blev der ellers spillet til værtshuset lukkede kl 1.00. Hvis man havde lyst at spille videre var der ikke langt til HC.Ø. i H.C. Ørstedsgade hvor man ofte kunne møde klassiske musikere fra radioorkesteret. På H.C.Ø kunne man dog ikke spille. På et tidspunkt blev stamgæsterne i "Drivhuset" sure på, at skulle afbryde deres billiard om onsdagen, og vi måtte finde et andet sted at gå hen.
|
|
Flytning ned i caffénAllerede i 1978 (Beboermødet 3/10 78) Blev der stillet forslag om at flytte folkedansen og spil om onsdagen fra 2.salen ned til 1.salen. Forslaget kunne ikke vedtages umiddelbart, men blev gennemført i November 1978. Flyttningen medførte en reduktion i danseplads. Der kom færre og dansede, til gængæld blev der plads til at ældre mennesker kunne side ved bordene, lgiesom da man startede. |
|