Læs kommentarer
 
 

"Svenske" Ole Quistgaard (DK)
Year: f. 1955


Violinist, mundharpenist og komponist.

(Ole Quistgaard)

Ole eller "Svenske-Ole" som han benævnes blandt spillekammerater, er en yderst aktiv og alsidig spillemand. Mange vil genkende ham på hans levende kropssprog når han spiller sin violin eller mundharmonika. Enten om natten sammen med de unge på Skt. Hans Torv på Nørrebro eller med et improviseret spillemandsband som bl.a. hærger den officielle scene på Ransäter Stævnet i Sverige.
Tjaa, episoderne med "Svenske-Ole er mange … - og det går ikke altid stille af.

I det følgende beretter Ole selv om sit liv og sine gerninger inden for det musikalske univers.

Barndom
At jeg er født d. 2 april 1955 i Gøteborg (på dagen 150 år efter H.C. Andersen), skyldes ikke min morfar, der kom fra Dalarna, men min fars interesse for at arbejde med biler. Manglen på dansk bilindustri drev familien til Sverige, hvor jeg altså blev født. Som 8-årig skulle jeg have spillet blokfløjte i den kommunale musikskole, men da der var mangel på blokfløjte-pladser men overskud af violinlærere i kommunen, kom jeg til at gå til violin i stedet. Det var mig (og ikke mindst min familie) en stor lettelse, da jeg som 16-årig opgav violinen.

Om at sætte sig mål.
I starten af 1977 købte jeg nogle noder med bl.a. "Gärdebylåten". Der skete så det, at jeg mødte nogle folk med en harmonika og guitar i Fiolstræde. De dansede og spillede folkemusik, og jeg syntes at det lød enormt interessant. Jeg fortalte at jeg havde en violin der hjemme, og de bad mig hente den.
Da jeg kom tilbage med violinen var de gået ned på "Universitetkaféen". Efter at have spillet første reprisen af den melodi, som jeg lige havde lært, var der indtil flere af de øvrige værtshusgæster, der i temmelig utvetydige vendinger, højlydt, bad mig at holde op (hvilket jeg så også gjorde). Mit mål var herefter at lære at spille så godt at jeg kunne spille på et værtshus uden at blive bedt om at holde op.
Dette var et halvt år før jeg startede i Folkets hus.

Et af de næste mål var at spille en melodi som folk kunne danse til. Langt senere var det at lave en jazz-improvisation som fastholdt publikums opmærksomhed og respons. Og sådan er jeg blevet ved med at stille opnåelige mål. I øjeblikket er det et mål i Folkets Hus-sammenhængen at udarbejde en pædagogisk metode, der forklarer musikkens magi som kommunikationsform. Jeg er ikke sikker på om lige dette mål vil kunne opnås, men det kan være at vi finder nogle opnåelige delmål undervejs. Et af disse er at få Folkets Hus hjemmesides debat-side til at fungere omkring hvordan man mere effektivt lærer at spille f.eks. violin.


Folkets hus
Da jeg var 17 år flyttede vi til Danmark. Jeg kom ikke til at spille violin igen før jeg mødte Anette Roesen (Roskilde) og Anders Jonsson (DR-symfoniorkester) til "Barsebäcksmarchen" i 1977. De fortalte om "Folkets Hus" på Nørrebro, og jeg begyndte at spille violin igen. Jeg boede på kollegium i Lyngby dengang. Da jeg havde cyklet hele vejen op ad cykelstien til Lyngbyvej uden at holde styret et par gange, fandt jeg ud af at jeg lige så godt kunne øve mig på de nye numre på vejen hjem - på cykel. Det var faktiske en medstudent fra DTU, der tog billedet til cykeldemonstrationen hvor jeg cyklede op ad Valby bakke. Billedet er senere blevet brugt i flere aviser i forbindelse med den årlige cyklist demonstration, og på forsiden af "Dansk Cyklistforbund"s indmeldelsesfolder.

Min første melodi
Første gang jeg fandt ud af, at jeg kunne komponere var den 26. september 1981. Det år holdt vi spillemandstræf i "Christianshavns Beboerhus", og i tidens ånd gik vi i samlet demonstrationsoptog gennem byen. Kazio Kierpaul spurgte, om jeg ikke havde et par rulleskøjter som jeg kunne tage på medens jeg spillede violin. Og faktisk havde jeg stadig de rulleskøjter, som jeg fik i 7 års fødselsdagsgave, og da de var af typen der kunne udvides kunne jeg stadig skrue dem på mine sko. Da vi kom over "Knippelsbro" mødte vi en anden demonstration. Det var Christianias 10 års fødselsdags-demonstration, som jeg kom til at rulle med. Et par timer senere stod jeg ude i "Pusher Street" og havde lavet min første komposition, "Rulleskøjte schottisch fra Christiania". Melodien er improviserende. Kun akkorderne ligger fast. Den kan ikke spilles to gange ens. Melodien ligger derfor ikke noteret på folkets hus hjemmesiden men akkorderne er:

||: Dm | Dm A7 | A7| Dm :||

||: Dm | Dm Gm | A7 | Dm :||


Om melodierne
Jeg synes at der findes så meget god traditionel folkemusik, at det vil være synd at lave alt for meget nyt. Alligevel har jeg fået lavet et dusin numre efterhånden. De fleste er blevet til som lejlighedsmelodier komponeret til runde fødselsdage eller bryllup. Jeg har desuden komponeret træfmelodierne til "Nørrebro spilletræf" 1995 og 2000. Begge valse har fået navn efter årstallet skrevet med romertal (MVM og MM). "Annette Murmanns halvsekelvals" er i virkeligheden et forsøg på at lave en parafrase til Taubes "Så länge skutan kan gå". Jeg kan bedst lide at lave bryllupspolskaer. Ifølge Timas Hans var der i Dalarna tradition for at spillemanden "fägnde bruden med en av honom för ändamålet komponerad polska". "Lisa's bryllups polska" er nok en fjern parafrase over "Sammeles Annas bryllupspolska" både med hensyn til kvart toner og opbygning i øvrigt, - den er helt klart en af mine favoritter.

Polskaer kan nogle gange være vanskelige at få afsluttet rigtigt. Hvis man får lavet repriseafslutningen forkert kommer man til at spille dem med et slag for meget eller for lidt. Nogle gange har Arne Gottlieb rettet mine polskaer op - således at de også kan spilles.
Jeg mener, det er vigtigt at lave melodier, der ikke er for komplicerede at spille, men som stadig lyder godt, der må gerne være nogle ting i en melodi som gør den speciel, men man skal spare på effekterne. Det er jo heller ikke sjovt hvis der ikke er nogen der kan spille melodierne man har lavet.

Hardangerfele
Norsk musik er vildere og endnu mere magisk end den svenske. Jeg købte Kazios hardangerfele omkring 1982, og da jeg boede i Norge i 1983-84 meldte jeg mig til "Ole Bull Akademiet" på Voss. Egentlig er Ole Bull akademiet reserveret til norske lærerstuderende, der skal lære om norsk musik-kultur, men med reference til Kazio, der også har gået der, lykkedes det mig at komme med. (Det var Ole Bull der i 1852 skabte Oleana i Pennsylvania et af verdens første socialistiske experimenter. Ole Bull er også kendt for i slutningen af 1800-tallet at afbryde sin koncert turne for at tage til Kairo for at spille "En Seterjentes Søndag" på toppen af Cheops Pyramiden. Da jeg en gang tog turen forbi Kairo, kunne jeg godtnok ikke komme op på Cheops pyramiden (den var altfor vel bevogtet) men på den nærliggende Mykerinos pyramide. Da jeg ikke kender "En Seterjentes Søndag" spillede jeg "Ostinidiens hjemkomst" på toppen af denne pyramide (Det kostede kun en 10-er i bestikkelse til den selvbestaltede vogter plus at han fik lov til også at spille på min violin))

Nordmændene har et meget specielt forhold til hardangerfelen. Ca. 95 % hader den fordi man i NRK monopolet i en årrække brugte bedste sendetid søndag eftermiddag til at promovere norsk spillemandsmusik. De resterende 5 % har indset hvilke fantastiske kvaliteter der ligger i den norske spillemandsmusik. De gamle norske spillemænd var ikke i tvivl: Musikken var magi, trolde er noget der findes.
I Oslo blev jeg tilfældigvis inviteret til fest i et hus på Holmenkollen af medlemmerne af den forening, der ihukom unionen med Sverige (1814-1905). Det var deres Svensk-Norske unionsflag, som Ole Søegaard havde lånt dengang han lavede et improviseret folkemusik-march-orkester til spillemandstævnet i Ransäter. Vi marcherede rundt på gårdspladsen, ud over teltpladserne og flere gange igennem danse-loen og henover scenen. Jeg kan ikke helt huske hvilken melodi vi spillede, men jeg husker at det var en gånglåt og den var fantastisk god.


Surfbræt og skikørsel
Fordi jeg havde nogle problemer med min bil, kom jeg for sent til færgen til Lyø. Jeg stak violinen i to sorte plastikposer og tog der ud på surfbræt. Jeg tog over et par dage senere for at få bilen på værksted. Kazio ville have en hotdog med på tilbagevejen. Den var godt nok ikke varm mere efter have ligget 1 time i min rygsæk på surfbræt over Lyø Krog, men Kazio åd den alligevel.
Jeg har prøvet at spille violin mange steder (ned af skibakken i Tyin og på kamel foran - og på toppen af en pyramide.) Så hvorfor ikke på surfbræt, var der mange der spurgte.


Til 12 gange 40 års fødselsdagen på øen Trekroner år 1990 besluttede jeg at prøve. Man kan naturligvis ikke holde sejlet når man spiller violin på et surfbræt, men man kan få god fart ved at vugge brættet frem og tilbage. Senere på aften kom jeg i tanker om at sejlet nok stadig skvulpede rundt i havnen (du kan se det på billedet i bagrunden). Jeg "lånte" en speedbåd da jeg skulle hente det. (Vi gør opmærksom på at Havne-politiet var inde over denne sag! red.)

 

 



"Christiania Hornorkester" og Jazz.
Den violin, jeg spiller på har jeg købt af "Ole-bas" fra "Theis Nygårds jazzorkester". Jeg gik til et kursus han holdt i 1979 hvor han underviste i jazz om aftenen på DTU ( daværende DTH i Lundtofte). Violinen har tilhørt smeden i Lyngby, hvis kone forærede den til sin nabo Ole. Jeg gav 500 kr. for den. Jeg har senere fået Michael Edinger (http://stringamp.com/) til at sætte strøm til den. Når man spiller violin sammen med saxofoner og trompeter er det nødvendigt med forstærkning..

"Christiania Hornorkester" blev dannet i 1983 efter initiativ af bl.a. Emmerik Warburg.
Emmerik holdt i øvrigt op da orkesteret ikke en gang kunne spille "Se den lille kattekilling".
Jeg kom med i orkesteret da de spillede til båd-karnevalet. Der lå en båd i Nyhavn med en hel masse mennesker, jeg havde violinen med, og hoppede ned i båden.

Orkesteret var et utraditionelt hornorkester ved, at der både var harmonika, violin og mundharmonika med. Vi spillede main-stream jazz i big-band-arrangement. Efter at vi havde fået en ordentlig rytmesektion i slutningen af 80-erne kom vi til at lyde meget bedre (fra det niveau vi startede var der også mange muligheder for forbedring). I første halvdel af 1990-erne spillede vi hver 14. dag i "Woodstock" på Christiania. Da naboerne klagede over larmen, kunne vi ikke spille der mere, og så gik orkesteret i opløsning. Vores øvelokaler i "Børneteateret" blev til "Christiania Jazzklub" hvor der er jazz-jam hver onsdag og fredag. Der kommer jeg tit og spiller med. En gang imellem spiller jeg også en polska eller to i pausen.

Ud over Christiania Hornorkester, har jeg spillet i en årrække sammen med Arne Gotlieb i duoen "TvåFioler". Med hjælp af Kerstin Backlin (fra "Fylgia" bl.a.) er vi blevet til en trio der hedder "Trenne-Fioler". Jeg kan bedst lide at opsøge nye muligheder for at spille enten alene eller sammen med ny musikere i nye sammenhænge. Det er utroligt hvor vidt man kan komme med en violin når man går på optagelse foran Woodstock på Christiania, på Skt. Hans torv, i "Folkets park" eller et eller andet sted i byen hvor folk er samlet i sommernatten. Jeg kan godt lide at fortælle gode historier om gode og utraditionelle ideer. At spille en god polska er for mig det samme som at fortælle en god historie (f.eks den som Medicine Story fortalte til regnbuetræffet i Troms i Nord-Norge 1989 og som kunne bruges til at "påvise" at Kineserne opdagede Amerika i 1423.) Jeg elsker at gå ind på et tilfældigt værtshus, spille et par melodier, få en øl, og gå igen før tilhørerne når at blive trætte af at høre musikken. Kunsten er at holde op medens folk stadig ber om mere.

Mundharpe
Mundharpe er et utroligt nemt instrument at lære at spille på. Det er også rimeligt nemt at få det udtryk frem som jeg mener, at man bør efterstræbe når man spiller musik. I 1981 var jeg indkaldt på "Svanemøllens Kaserne". Fordi jeg er ingeniør blev jeg sat foran en computer-terminal (det var før PC'en var opfundet). Da mine overordnede ikke kunne finde ud af at stille nogen opgaver i det halve år jeg sad der, lavede jeg et spillemandsmusik-mundharmonika-kursus der blev printet ud den sidste dag jeg var der. I 1999 fik jeg det skannet ind sådan at det i dag ligger på internettet (http://www.oleviolin.com/MundHarpe/MundharpeKursus.htm) Mundharpen er også god at have med når man er på f.eks. forretningsrejse, man behøver ikke at vise at man har den med, og man kan nøjes med at spille hvis lejligheden virkelig byder sig, som f.eks. den gang jeg spillede til en rock koncert i Mexico City, eller på det lokale værtshus i Port Hartcourt Nigeria. Jeg må indrømme at jeg takkede nej til den invitation jeg fik fra en mand med mørke briller om at spille på hans "gode vens" sted i Las Vegas, efter at jeg havde spillet i baren i hotellet Panama city (det var den gang landets præsident hed Noriega)

Hjemmesiden: http://www.oleviolin.com/


Jens Søndergård oktober 2004

Source: Notat fra Jens Søndergaard baseret på mailing og telefonisk samtale med Ole
Sheet music from Folkets Hus Spillefolk: www.spillefolk.dk (File name: bi-ole, Created 23/10-2004 last revision 23/10-2004)

Areas: Bohuslän, Hardanger, Vendsyssel, Midtfyn,
Write a comment
Back to find notation | Last search
| List of played melodies | Tabulatur |
| |

¨

 

Gå til node ved skift
Find node