Janet Vahl (DK) Komponist, violinist og harmonikaspiller Janet har boet på Fyn siden 1990 og har igennem mange år komponeret en mængde spændende ”hjertemusik”, som hun selv og andre kalder det. I nodesamlingen på ”Folketshus´s hjemmeside er hun pt. en af de flittigste bidragydere med eget materiale - og mange tak for det. Primo januar 2006 er der således 28 melodier i samlingen fra Janets hånd. Hun spænder over så godt som alle ”genrer”. Som det ses, i nodesamlingen, har hun tilsyneladende en forkærlighed for valse, hvilket synes helt i overensstemmelse med hendes personlige gemyt. Flere melodier er lejlighedsstykker eller direkte dedikeret til bestemte personer. Janets lyriske og følsomme attitude til musikken afspejles bl.a. i den tydelige svenske inspiration, som findes i hendes musikalske univers.Carl Erik Lundgaard (”Lang Linken” m.m.) udtaler: ”I de mange år jeg har fulgt dansk folkemusik tæt, står Janet Vahl som en af de udøvere, der virkelig har fået mine ører til at blafre. Der er få, der som hun har formået, med afsæt i den danske folkemusiktradition, at komme med en virkelig fornyende indsats. I hele sin spillemåde er Janet fremragende og yderst dynamisk. Hun har alene og i samspil med andre budt på fortræffelige folkemusikoplevelser rundt om i landet. Hendes behandling af det traditionelle stof er fornyende, men især hendes egne kompositioner er dybt originale, præget af fantasi, indsigt og stor kompositorisk evne.” Hvor stammer du egentlig fra, og hvordan er dine musikalske rødder? Jeg er født i 1950 i New Jersey, USA, men efter mine forældres skilsmisse flyttede min mor og jeg til København i 1955. Min far er amerikaner og min mor dansker. Mine forældre holdt meget af klassisk musik uden selv at være udøvende, men min mor har flere gange mindet mig om, at hun nok har en vis andel i min musikalitet! Hun lyttede nemlig konstant til en radiostation i New York, der udelukkende sendte klassisk musik, i håbet om at jeg ville blive positivt påvirket! Men det er nok også min farfar’s musik-gen, der er slået igennem! Han anskaffede sig bl.a. et klaver, hvor jeg som 3-4 årig, efter gehør, spillede de børnesange, jeg kendte. I København kom jeg for første gang i Tivoli og kunne slet ikke løsrive mig, når vi stod og lyttede til Promenade-orkestret i den åbne Pavillon overfor Pantomimeteatret. Jeg måtte simpelthen bare dirigere med, helt opslugt af musikken, ganske uberørt af situationen og uvidende om den opmærksomhed, det skabte. Dirigenten var så sød at inddrage mig som ”gæstedirigent” til stor morskab for de omkringstående tilhørere. Da jeg fyldte 6 år, fik jeg af min mor en lille rød Hohner harmonika – og den kan såmænd spille endnu. I mine barneår spillede jeg forskellige små melodier og sange, men ellers var det først i starten af 80’erne, jeg rigtig begyndte at spille harmonika, og fra da af fik den den vigtige plads i mit liv, som den har i dag. Musik er et af nøgleordene i mit liv. Den fylder utrolig meget og har altid gjort det. Fra barn blev jeg gennem klaver- og blokfløjteundervsining ”opdraget” i den klassiske musik. Deltog i adskillige klaverkonkurrencer og havde da også en drøm om at komme på konservatoriet. Lige efter skolen var jeg et par år i huset hos operasangerinde Kirsten Schultz og komponist Svend S. Schultz, og her kom jeg også ind i operaens fantastiske verden. Svend blev siden min klaverlærer, og efter et par år søgte jeg ind på konservatoriet men kom ikke ind, og det var måske meget godt. Jeg vil dog altid være glad fordi jeg prøvede, men må nok også ærligt erkende at jeg ikke besad ”slider-genet”, og hvad der er noget af det vigtigste foruden evnerne: ildsjælen. Den fandt jeg først, da jeg begyndte at spille folkemusik. Fra 1973 til 1982 var jeg musiklærer på ”Værløse Musikskole” (klaver og blokfløjte). I det nystartede ”Værløse Folkemusikanter” spillede jeg blokfløjte, men der gik ikke længe, før den blev skiftet ud med et andet instrument! For en forårsdag i 1980 fik jeg ved en bestemt lejlighed ”tilfældigt” en lille harmonika i hånden og hørte ”Smedens 2.” for første gang – prøvede at spille med, og så var jeg bare solgt! Købte kort efter min første harmonika, en Bugari, og kom så med i ”Gladsaxe Spillemandslaug”, hvor jeg senere blev forspiller/instruktør. Sammen med en gruppe spillemænd og folkedansere fra ”Gladsaxe Folkedanserforening” var jeg med på nogle spændende rejser til bl.a. Polen og England, hvor vi gæstede foreningens venskabsbyer/ -foreninger og gav opvisninger. I et par år spillede jeg også for Søllerød Folkedanserforening, hvilket gav megen god erfaring, rutine og kendskab til den del af spillemandsmusikken samt dansene. Fra 1981, og indtil jeg flyttede til Fyn i 1990, kom jeg meget i ”Folkets Hus” i København, som nærmest blev ”mit andet hjem”. Jeg var også begyndt at spille violin, og især den svenske folkemusikverden har siden betydet meget for mig og været en inspiration, der måske naturligt nok skinner lidt igennem i flere af mine melodier. Årene i ”Folkets Hus” har ikke kun betydet utrolig meget i min vækst som folkemusiker, men også samværet og de sociale relationer har givet venskaber for livet. Fra 1982-1984 ledede jeg onsdagsorkestret ”Valhalla” i ”Tingluti”. Det blev to dejlige år og et givende og lærerigt møde med en gruppe herlige mennesker på mange forskellige instrumenter. Jeg har altid holdt af at undervise, og jeg har siden givet forskellige workshops, både i egne melodier og sammenspil, bl.a. på påskekurser i ”Lirum Larum” i Roskilde. Det optimale for mig er at få alle deltagere, også de mindre øvede, til at føle, at de kan noget sammen med resten af gruppen, for det er synergien i gruppen, der får det til at swinge allerbedst! Jeg bruger meget, at vi synger melodierne ind i kroppen, og det er også vigtigt med dialogen: f.eks. hvad det er, der gør en melodi god/god at danse til/dansetempo og om at finde ind til glæden i musikken og formidle den videre. Som musiker er den fornemste opgave ved at spille til dans netop at sørge for, at danserne har det godt. At finde ind til deres og dansens optimale tempo. Derfor er det så vigtigt at have det aspekt med. Du er mere end spillemand. Hvordan startede dét med at komponere? Som komponist må jeg nok siges at være autodidakt. Min musik bliver ofte betegnet som hjertemusik, og det tager jeg til mig, for sådan føler jeg faktisk også selv. Ofte er det jo det enkle udtryk, der har den største virkning, og det er tit de stille valse og andre af de mere stille og inderlige melodier, som åbenbart rører noget i andre. De første melodier kom i løbet af 80’erne, men det var først, da jeg flyttede til Fyn, at der for alvor kom gang i kompositionerne. Det er ikke fordi jeg har haft nogen speciel trang til at komponere, det er bare kommet helt af sig selv. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme til selv at komponere musik, men nu er det efterhånden blevet til over 100 melodier, både som danse- og lyttemusik, nogle sange og en enkelt ny melodi til en eksisterende salme. Hvor inspirationen kommer fra? Jeg kan måske bedst beskrive det som at melodierne oftest bare kommer af sig selv, at der ligesom bliver åbnet en dør inde i mig selv til et rum fyldt med toner, hvor jeg ”fanger” nogle af dem, der ”klinger ind” i det pågældende øjeblik. Derefter former melodien sig nærmest af sig selv, og jeg kan så skrive den ned på noder. Nogle melodier er jo mere personlige og inspireret af f.eks. en bestemt oplevelse, fødselsdage, bryllup, mærkedage osv. indenfor familie- og vennekredsen og andre begivenheder. Eller jeg kan komme hjem fra et spilletræf eller en koncert, og så står tonerne nogle gange i kø for at komme til! Hvis jeg en nat ikke har kunnet sove, har jeg flere gange oplevet, at der var en melodi eller to, som blev til i stedet for. Men oftest starter det med nogle toner, der bliver ved med at ”skubbe på”, som jeg går og nynner eller ”hvisler”, og så ved jeg, at nu skal jeg have fat i harmonika eller violin, hvorefter melodien efterhånden formes ligesom en historie, der vil fortælles. Nogle gange er den der bare med det samme, andre gange går der lidt tid, før den er helt færdig. En bestemt vals var dog længe undervejs – B-stykket kom ca. 2 år efter at jeg havde lavet A-stykket! Men selve tilblivelsen af den enkelte melodi er en proces, jeg stadig forundres over hver eneste gang, og jeg kan kun sige, at jeg er meget taknemlig over, at jeg får lov til at få musikken på denne måde. Nogle gange kan jeg også ”høre” melodien med to eller flere stemmer/harmonier inde i hovedet, men inspirationen kan egentlig komme når som helst og hvor som helst. Jeg har også mange lapper liggende med f.eks. 3-4-5 takter, et A-stykke osv. som jeg lige har griflet ned i tog, bus eller hvor jeg nu befinder mig. De bliver taget frem en gang imellem og så prøver jeg, om der er noget af det, jeg kan gå videre med. Dem der kender din musik genkender dine ledsagende tonevalg i andenstemmen samt i bas og akkordtoner. Bruger du et bestemt system? Det spørgsmål overrasker mig, for det har jeg faktisk aldrig tænkt over! Næh, jeg har ikke noget bestemt/bevidst system men gør ofte det, at jeg enten indspiller 1. stemmen og så spiller/hører mig til 2. stemmen/harmonier eller jeg i vores gruppe ”Kvindfolk” gør det på samme måde, når de andre har lært selve melodien. Men det kommer som regel meget nemt til mig. I det hele taget er jeg meget privilegeret, at mine dejlige medspillere i ”Kvindfolk” i alle årene og stadigvæk har lyst til at spille så meget af min musik, altid gider lægge øre til endnu en ny melodi og være med til at bringe den videre! Heidi Knudsen (violin), mødte jeg jo også i Folkets Hus, og da vi begge kom til at bo på Fyn, begyndte vi at spille sammen igen, og sammen med Birthe Boock (sækkepibe, violin) dannede vi i 1991 gruppen ”Kvindfolk”. I dag består gruppen foruden Heidi og mig også af Ninna Aasen (kontrabas, violin, hardingfele) og vi har også fået Palle Aarslev, guitar, mundharpe, sang med i gruppen. Så måske skulle vi hedde ”Kvindfolk – nu med Mand”! Vi spiller til bal og koncert, kirkekoncert og mange andre arrangementer. I 1994 udgav jeg et håndskrevet nodehæfte med nogle af mine melodier fra 1991-94, og i 1999 udgav jeg cd’en ”Mellem Himmel og Jord”, ligeledes med egne kompositioner med nodehæfte til. I 1998 havde jeg gået og leget lidt med tanken om at udgive en cd, efter at mange havde spurgt, hvorfor jeg ikke var mere synlig med min musik, og om ikke den snart skulle ”ud”. Og lige pludselig tog det fart, alt det praktiske/økonomiske lagde sig til rette, jeg samlede nogle af vennerne, og i løbet af efteråret havde vi indspillet ”Mellem Himmel og Jord”. Responsen har fra første færd været meget positiv, ja nærmest overvældende, for cd’en har virkelig ført meget med sig. Bl.a. mange yderst positive anmeldelser, med på ”Folk Music from Denmark 2000” samt en spansk udgivelse med nordisk folkemusik, spillet en del i danske og udenlandske folkemusikprogrammer, nogle af melodierne bruges på psykiatriske afdelinger, i børnehaver, på plejehjem, og jeg har modtaget mange søde breve, kort og mails fra mange forskellige mennesker. Det har rørt mig meget. Selvfølgelig er der nogle ting, jeg gerne ville have gjort endnu bedre, men jeg kan kun være glad og tilfreds med denne første plade og hvad den har ført med sig, og det er jeg! Hvordan oplever du folkemusikken i dag? Det er utrolig dejligt at opleve den rivende udvikling, der er indenfor dansk folkemusik og det store opsving, den i det hele taget har fået i de senere år, ikke mindst i forhold til udlandet. Og vi må nok sige, at det også er i kraft af de dygtige musikere, som udgår fra Folkemusiklinien på Musikkonservatoriet i Odense. Jeg kunne nu godt ønske mig, at dansk folkemusik var langt mere synlig, ikke mindst i medierne, for den har i høj grad været gemt væk alt for længe (jnvf. f.eks. de to udsendelser om den ”Den skjulte Musik”, som Peter Abrahamsen lavede for nogle år siden – og som DR 1 valgte at forvise til kl. 10 søndag formiddag, samtidig med en populær børneudsendelse på TV2! Men nu hvor man må sige, at der virkelig er grøde i dansk folkemusik, kommer der forhåbentlig også her bedre tider! FFS i Århus (”Folkemusikkens Fællessekretariat”) gør et kæmpe arbejde, ikke mindst for at udbrede dansk folkemusik i udlandet, og netop efterår/vinter 04 var der et stort fremstød i USA, der begejstredes over f.eks. Phønix, Serras, Haugaard & Høirup, og der er adskillige andre fantastisk gode grupper, der som dansk folkemusiks ambassadører repræsenterer noget af det bedste indenfor dansk folkemusik, ikke mindst på mange af de festivaler, der bliver afholdt rundt om i verden. Men det er samtidig meget vigtigt også at have fokus på den meget store gruppe af os ”almindelige” spillemænd- og kvinder, for vi spiller, fordi vi ikke kan lade være, fordi folkemusikken er en vigtig og uundværlig del af vores liv! Har du nogle drømme og mål for fremtiden? En ting, der altid har ligget mit hjerte meget nær, er det at spille i kirker. I kirken er der en egen ro, og det er et skønt rum at spille i, ikke mindst i samspil med orglet. Der er oftest en god akustik, som giver musikken en vidunderlig fylde. Et af mine mål har været at få ”harmonikaen ind i kirken”, og det mål må siges at være godt i vej! Jeg medvirker jævnligt ved bl.a. højtidsgudstjenester i kirkerne her på Fyn og er også på vej til både Sjælland og Jylland, så det er utrolig dejligt, og som en præst i en sydfynsk kirke for nylig sødt sagde: ”du må altså komme herud mindst et par gange om året – jeg bli’r så rolig af det”! Et andet mål, som nu tager form, er dannelsen af kirkekoncertgruppen ”Prisme” (hjemmeside på vej), og repertoiret vil primært bestå af stemningsfuld musik indenfor nordisk og irsk folketone, egne kompositioner og enkelte klassiske værker i samspil med orglet. Harmonika og orgel er jo som bælginstrumenter i familie, de klæ’r hinanden helt utrolig godt og klinger så smukt sammen. En del forskellige musikere vil være tilknyttet ”Prisme”, men da flere også har travlt i andre musiksammenhænge, vil det være lidt forskelligt, hvem der medvirker ved de enkelte koncerter. Ud over mig selv tæller gruppen Povl Chr. Balslev og Hanne Storm, organister, Anne Marie Høst, keltisk harpe og Søren Knudsen, keltisk harpe, guitar, Heidi Knudsen, Louise Vangsgaard, Birgitte Bak og Ditte Hassing, violiner, Palle Aarslev, mundharpe, guitar, samt Ninna Aasen, kontrabas og violin, og med den første koncert den 11. december 05 i Valsølille Kirke ved Jystrup er vi godt i gang og har også en del koncerter i 2006. Samtidig er jeg gået i gang med forberedelse af den næste cd med arbejdstitlen ”Ad Nye Veje”, som udkommer senest i efteråret 06. Mange af numrene vil netop være fra kirkekoncert repertoiret, så det bli’r en rigtig ”hjerteplade”, tror jeg! Jeg håber, at folkemusikken som tidligere nævnt vil blive mere synlig i de forskellige medier. Hvornår kan vi f.eks. på landsdækkende tv se optagelser fra nogle af landets folkemusikfestivaller og spillemandsstævner, fra ”Tønderfestival”, ”Højby Spillemandsstævne”, ”Folkets Hus’ Spilletræf på Nørrebro”, ”Aarhus Folk Festival”, ”Roskilde Spillemandsstævne”, ”Odense Folk Festival” og mange andre begivenheder – og ikke at forglemme uddelingen af årets danske folkemusikpriser (Danish Folkmusic Awards/Folk) i Tønder? Det er vigtigt på alle måder at være med til at synliggøre, udvikle og værne om den store kulturarv og de folkemusikalske rødder, som stadig står solidt plantet i den danske folkemusikkultur! Vi spillemænd vil i hvert fald gøre, hvad vi kan! Diskografi: Janet Vahl, ”Mellem himmel og jord” Jvcd1-99, 1999, (egen udgivelse) Nodehæfte Kilder: Samtale med Janet. Biografien bygger primært på et tidligere interview samt Janets senere tilføjelser. Jens Søndergaard / januar 2006 | ||||
Kilde: Notat fra Jens Søndergaard baseret på interview med Janet. | ||||
Skriv kommentar til denne node | ||||
Tilbage til find noder | Sidste søgning | ||||
Tonesøg: Klaver | Violin | ABC | Nyt:Spil og find noden
Sidst spillede melodier