Nils Andersson (Svenske Niels)(DK)
Årstal: 1833 - 1879

 

Eksempler i nodesamlingen er bl.a. Pillinge hopsa, Hopsa nr. 11, Rhejlænder nr. 87

 

(Nedenstående biografi er fra Nodehæftet: "Ole Kjær og Svenske Niels" udgivet af Spillemandslauget Østjyderne 1985)

SVENSKE NIELS

Nils Andersson blev født l. marts 1833 i Skåne, i Skepparp, Ravlunda sogn, Albo herred, Kristiansstad len. Hans fader var torpare-fæstehusmand Anders Arvasteson.

Niels kom sandsynligvis til Danmark i forbindelse med den store udvandring af arbejdere, navnlig landarbejdere, der skete fra Skåne i 1850erne. Han er i 1858 tilmeldt som landarbejder i Øster Brønderslev sogn, og der møder han den 20-årige Birthe Marie Christensdatter. De starter i et tyendeforhold på Gjersholt (Torslunde sogn), men flytter efter et års forløb til Løth, hvor Niels ernærer sig som daglejer.

En af de mange historier, der går om Svenske Niels, fortæller, at han i 1850-erne kom til Nykøbing (Mors), hvor P.C. Kjæhr, en brorsøn til Ole Kjær (se artiklen om denne), var stadsmusikant. ved et gilde i byen spillede Niels, og han blev i den anledning kaldt op til Kjæhr for at bøde på forseelsen. (Man måtte dengang kun spille for betaling, hvis man havde fået tilladelse dertil fra stadsmusikanten, og man skulle da erlægge ham et mindre honorar). Men da Niels ikke havde nogen penge, slap han for videre tiltale. Kjæhr blev interesseret i ham og gav ham siden undervisning; de spillede for hinanden og kritiserede hinandens kompositioner.

I 1859 rejser Niels og Birthe Marie til Ravlunda i Sverige, men vender i 1860 tilbage til Løth, uvist af hvilken grund, og bliver gift året efter i Jerslev Kirke.

Svenske Niels begynder allerede i 1860-erne at vandre omkring for at spille for folk. Han fik da også samme skæbne som de fleste andre landsbyspillemænd, brændevinen tog magten over ham. Han blev inden da betegnet som venlig og godmodig, men derefter begyndte han at prygle både kone og børn, begik lovstridige handlinger og - efter folkesnakken - tyveri og drab. Disse ting var medvirkende til, at Birthe Marie forlod ham og sammen med børnene kom under kommunens forsorg. Derved fik Niels frie hænder og begyndte sin karriere som omvandrende spillemand.

Når han sådan vandrede, kom han ofte på nogle melodier, og dem nedskrev han når lejligheden bød sig. En meddeler har set ham sidde på Agersted kro og skrive en komposition ned. Da han var færdig, rejste han sig, spillede den og dansede rundt til sit eget spil, som ville han prøve den, inden den forlod hans værksted. Det kunne også ske, at han, mens han sad og spillede, kunne smide violinen og give sig til at nedskrive en melodi eller et tema, som var blevet til i øjeblikket. Niels var berømt for sit spil. Nogle af de udtalelser, der er kommet, viser det meget tydeligt: "Han spillede, så vi både græd og lo, og mange blev rørte. Vi var helt troldbundne". En anden udtrykker det sådan: "Han kunne spille, så lusene trillede os ud af knaphullerne".

Mange af de melodier, Svenske Niels lavede, fik titler efter en sindsstemning, en episode eller efter et sted, han havde opholdt sig. Fx "Aggersund-Mazurka" og "Afskedspolka fra Hanherred". "Dødens Vals" skal hentyde til en bestemt begivenhed, hvor han var ved at fryse ihjel i en snedrive, men blev reddet i sidste øjeblik. Ligeledes "Den fine Madam Sne". Fredsgård Iversen fortæller, at Niels skulle til Øland en vinter, og efter at han havde kigget lidt for dybt i flasken og var træt, satte han sig for at hvile lidt. Næste morgen klokken fire bliver han fundet af en kone, der skulle hen og malke på en gård. Han skrev en melodi i den anledning, og som Iversen skriver: "det blev til en valsemelodi, sådan pæn langsom i starten til han tør op... ". Samme kone skulle hedde Maren, og det skulle efter sigende være til hende, han skrev "Maren i Skoven". Hans sindsstemning kunne også inspirere til en god titel, som fx "Omforladelses-Polka", "Forhærdelsesvals", "Forbedringspolka" o.lign. Måske har han skrevet dem i et anfald af anger eller ædruelighed.

Svenske Niels kom vidt omkring, og de få faste tilholdssteder, han havde, var hos egnens spillemænd og på steder, hvor han gav undervisning. Hos spillemændene bestod betalingen for opholdet i, at han lærte dem sine nye melodier og nedskrev dem (det var der ikke mange af de gamle spillemænd, der kunne).

På et tidspunkt havde Niels ingen violin, og man fortæller, at han i 1874, november måned, kom til husmand og teglbrænder Simon Peter Andersens hjem i Filholm for at låne en violin. Han skulle spille for "folkene" (antagelig på teglværket), sagde han. Han fik violinen og gav løfte om at levere den tilbage næste morgen. Dette skete ikke, violinen gik på vandring med Niels. Han prøvede flere steder at sælge den, men da dette ikke lykkedes, byttede han den bort til gdr. Peder Steen Møllers søn i Hune for en anden violin og l mark. Niels blev efter den affære anholdt i Jerslev og ført til Hjørring. Da det tog nogen tid for retten at finde frem til hans papirer og den stjålne violin, kom han til at sidde i arresten i 46 dage, hvoraf de 5 på vand og brød.

Han tog ikke arbejde, og der var heller ingen, der fandt på at tilbyde ham noget. En del fortjeneste havde han ved at spille til bal, og nogen indtægt havde han også ved at sælge nodehæfter, som han opbevarede i en lærredspose. Under påvirkning af druk og sygdom mistede han sin musikalske færdighed. Man holdt op med at anvende ham som spillemand ved festlige lejligheder, også fordi hans udseende og klædedragt blev regnet for uordentlig. Det blev vanskeligt for ham at skaffe sig husly, da man regnede med, at han ikke var "ene". I denne periode søgte han fortrinsvis kroerne, hvor han spillede for gæsterne mod betaling i flydende varer. En gammel spillemand fortæller, at Niels kunne få en vidunderlig klang frem ved at stemme violinen på en egen måde, som kun han kendte. Det samme kunne han opnå ved at stille et mere eller mindre fyldt snapseglas på violinen, mens han spillede. Bagefter krævede han glasset fyldt til randen for sin egen mund. Sådan spillede han tit snapse sammen på kroerne.

Til sidst blev Niels så syg, at han fik ophold i Sterup gamle fattighus, hvor han døde 3. november 1879. I kirkebogen står:

"Fraskilt Fattiglem, død af Brøstsvaghed, 46 eller 47 Aar gammel".

 

Birthe Marie giftede sig igen to år efter Niels' død med husmand og tækker Chr. Jensen i Løth, en anset og flittig mand, hos hvem hun var blevet husbestyrerinde efter hans første kones død. Birthe Marie døde i 1901. Der var tre børn i ægteskabet med Niels, en dreng og to piger. Drengen udvandrede til Amerika, og man kender ikke noget til hans videre skæbne. Pigerne blev gift her i landet og har mange efterkommere.

KILDER:

Petersen, N.P.: Svenske Niels (i: Vendsysselske Aarbøger, 1946, s. 284-304).

Petersen, N.P.: svenske Niels - en spillemand i Vendsyssel / N.P. Petersen, Ewald Thomsen

(i: Musikalsk Folkekultur, årg. 2, nr. l, 1982, s. 4-12).

Node fra Folkets Hus Spillefolk: www.spillefolk.dk (Filnavn: bi-svenske, Lavet 1/12-1999 og sidst revideret 1/12-1999)

Skriv kommentar til denne node
Tilbage til find noder | Sidste søgning
| "Fritspils listen" (Mine spillede melodier) | Tabulatur |
| |

¨

 

Gå til node ved skift
Find node